Den Japanske Have

En oase af ro, harmoni, skønhed og enkelthed

Sådan kan Den Japanske Have i hjertet af Midtjylland kort beskrives. Haven er nemlig opbygget over de rodfæstede fire ord: Ro, Harmoni, Skønhed og Enkelthed, der danner fundament i den ældgamle havekunst. Og et besøg i den 3000 kvm. store have midt mellem Herning og Ikast virker som balsam for sjælen i den stressede hverdag.

Beroligende lyde af utallige små bække og vandfald, løveskræmmere og vindklokker, er det eneste der forstyrrer havens stilhed. Når man går blandt farvestrålende planter, smukke skulpturer og de 600 tons sten, som er brugt i haven, er det ikke svært at drømme sig væk til østens eventyr.

Den Japanske Have, som er den eneste af sin slags i Danmark, er ikke blot en flot oplevelse. Den giver også inspiration.

Den japanske havekunst tiltrækker med sin ophøjede ro flere og flere vesteuropæere, som nyder havens enkelthed i kontrast til den forjagede hverdag.

Og i Den Japanske Have kan man få omsat drømmene til virkelighed.

Den Japanske Have fungerer i dag som Bed & Breakfast, hvor vores gæster kan overnatte når de besøger Herning. Haven er åben for alle overnattende gæster, og du er velkommen til at nyde din morgenmad i de smukke omgivelser.

Book overnatning

keyboard_arrow_up
Loading...